Kommune skaber flere plusser gennem samarbejde med Special Minds

Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune manglede ressourcerne til at konfigurere 600 nye iPads, som var indkøbt til et nyt omsorgssystem. Hjælpen kom fra Special Minds, og valget af den socialøkonomiske virksomhed var ikke tilfældigt

Direktør for Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, Jan Nielsen, stod med en stor udfordring, da der manglede ressourcer til at konfigurere de godt 600 nye iPads, som den nordjyske kommune havde indkøbt til et nyt omsorgssystem.

Kommunen gik på jagt efter en ekstern samarbejdspartner til at løse opgaven, og valget faldt på den socialøkonomiske virksomhed.

– Dét, vi får ud af et samarbejde med Special Minds – udover at opgaven bliver løst helt perfekt – er, at vi samtidig bidrager til at skabe nogle arbejdsopgaver for en målgruppe i vores samfund, som ofte har svært ved at finde meningsfuld beskæftigelse, siger Jan Nielsen.

Helt konkret blev de 600 iPads afhentet af ansatte hos Special Minds, som tog dem med hjem til virksomhedens adresse i Aalborg, hvor de mange hundrede iPads blev pakket ud, konfigureret og klargjort én for én for til sidst at blive leveret tilbage og klar til brug for Ældre- og Handicapforvaltningen.

Social værdi
Kommunaldirektøren er ikke ene om at hylde den sociale værdi, som samarbejdet med Special Minds giver forvaltningen. Også Niels Rygaard, der er IT-chef i kommunen, har fra dag ét haft stor tillid til, at opgaven ville blive løst fejlfrit af den socioøkonomiske virksomhed.

– Det interessante er jo, at Special Minds til dels er den målgruppe, som vi selv er sat i verden for at understøtte, siger Niels Rygaard og understreger i den anledning, at kommunen i samarbejdet med Special Minds bidrager til at aktivere ”nogle af vores egne folk, der kan hjælpe os med opgaver”.

Og netop denne sociale tankegang sætter både Jan Nielsen og Niels Rygaard stor pris på.

– Vi prøver i højere og højere grad at gøre processerne omkring IT nemmere. Da vi ikke har ressourcerne til at løse alle opgaver selv, giver det os stor værdi at få andre til at løse dem for os, slutter Niels Rygaard.

Hvad kan vi gøre for dig?
Står du også med en større testopgave, datahåndteringsopgave eller lignende, så ring allerede i dag til vores konsulenter hos Special Minds IT. Vi står klar til at hjælpe dig og din virksomhed med at nå i mål.

Falck logo

– Vi prøver i højere og højere grad at gøre processerne omkring IT nemmere. Da vi ikke har ressourcerne til at løse alle opgaver selv, giver det os stor værdi at få andre til at løse dem for os

Niels Rygaard, IT-chef i Aalborg Kommune