ESG Social

Kontakt os

Lisette Vilslev
Salgs- og marketingchef

Email: lisv@specialminds.dk
Tel: 61 70 30 65

Plusser i jeres ESG-regnskab

I Special Minds IT arbejder vi målrettet for mere diversitet og mangfoldighed i vores egen virksomhed og på landets arbejdspladser.

Når du samarbejder med os, styrker du jeres sociale bundlinje og ESG-regnskab. Special Minds IT er en registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV), som målrettet ansætter medarbejdere med autismeprofil og giver dem mulighed for at indfri deres potentiale.

Det betyder, at du gennem dit samarbejde med Special Minds IT bidrager til udviklingen af et arbejdsmarked, hvor diversitet og rummelighed bliver til konkret virkelighed.

Verdensmål plakat nr 8 for anstændige jobs og økonomisk vækst.
Verdensmål plakat nr 10 for mindre ulighed.

Virksomheder med høj diversitet i deres ledelsesteams øger omsætningen med 19 procent, fordi de er mere innovative.

Kilde: Harvard Business Review.

”Det er nu blevet en finansiel sandhed, at hvis du har diversitet i din topledelse, så vil du udkonkurrere dine konkurrenter, som ikke har diversitet i deres topledelse.”

Heidi R. Andersen, stifter af Living Institute i bogen Diversity Intelligence (2018)

Leverandører skal fremvise diversitet

Virksomheder bliver i stigende grad vurderet på deres diversitet. Kunderne stiller krav, hvor virksomheder bliver vurderet på deres evne til at skabe diversitet og mangfoldighed. Investorer og investeringsbanker vurderer også virksomheder på diversitet, ligestilling og inklusion.

Kim Staack Nielsen, bestyrelsesformand, Dansk HR, opfordrer virksomheder til nu at komme i gang med at gøre arbejdspladsen rummelig.

Læs her:

Det er nu at virksomhederne skal komme ind i rekrutterings-kampen

DEIB er det internationale S

Internationalt bruges betegnelsen DEIB om det, som virksomheder gør for at fremme det sociale ”S”. DEIB står for diversitet, retfærdighed, inklusion og tilknytning. Når du som virksomhed har mangfoldighed i ledelse og blandt medarbejdere, både i forhold til køn, kønsidentitet, alder, etnicitet, diagnoses osv., er du med til at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne.

Vinder af SMV’ernes Inspirationspris

Vi er i 2023 hædret med SMV’ernes Inspirationspris i kategorien ”Beskæftigelse og arbejdskraft” for vores bidrag til udviklingen af et arbejdsmarked med diversitet og plads til alle.

Læs mere:

Vinder af SMVernes inspirationspris

Den Sociale Bæredygtighedsberegner

Vil du have tal på den sociale samfundsgevinst, som I bidrager med, anbefaler vi brugen af Den Sociale Bæredygtighedsberegner, der er et gratis værktøj udviklet af Grow. Værktøjet benytter vi selv, og vores kunder har gavn af beregneren, når de skal finde effekten af deres sociale indsatser.

Her er beregneren:

Socialbaeredygtighedsberegner.dk