Vinder af SMV’ernes Inspirationspris

– I er om nogen en virksomhed, der går forrest, når det kommer til at udvide arbejdsmarkedet – gør det mere rummeligt, lød det bl.a. fra dommerjuryen ved prisoverrækkelsen

Når man som virksomhed er sat i verden med det erklærede mål at skabe arbejdspladser for medarbejdere med autismeprofil, så er det fantastisk at blive anerkendt for sin indsats. Vi har netop vundet den nystiftede SMV’ernes Inspirationspris 2023 i kategorien ’Beskæftigelse og arbejdskraft’, som blev uddelt af Erhverv Aarhus i samarbejde med Aarhus Kommune.

Ved prisoverrækkelsen lød det bl.a.

”I var oplagte til at vinde prisen i denne kategori – ja, næsten for oplagte”.

Her er et uddrag fra den tale som Pia Avnsted, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland, holdt for os, da vi på scenen i Hermans – Tivoli Friheden modtog klapsalverne. En tale, hun valgte at holde én gang til, da hun forleden kom på besøg.

 

”I er om nogen en virksomhed, som går forrest, når det kommer til at udvide arbejdsmarkedet – gøre det mere rummeligt – så der også er plads til personer med kognitive udfordringer som autisme og ADHD.

I en tid som denne, hvor mange virksomheder mangler arbejdskraft, er det vigtigt med aktører som jer – som udover eget virke også hjælper med at klæde unge og voksne mennesker med autisme og ADHD bedre på i forhold til arbejdsmarkedet.

Og så kan vi i juryen forstå, at I også forsøger at klæde virksomhederne bedre på i forhold til en mere divers og mangfoldig medarbejdersammensætning, hvor der også er plads til folk, som de ikke er flest. Hvor man lærer virksomhederne at se værdien – også den forretningsmæssige værdi – i at ansætte personer, som bringer noget andet til bordet, og som kan nogle andre ting.

Det er godt for virksomhederne, som får glæde af de kompetencer, de her mennesker bringer til bordet.

Og så er det endnu bedre for de personer, som det drejer sig om. De personer, som I hjælper gennem jeres uddannelses- og beskæftigelsesrettede aktiviteter – og som I flere tilfælde også selv ansætter, bl.a. i jeres IT-afdeling.

I var oplagte til at vinde prisen i denne kategori – ja næsten for oplagte. Men nogle gange skal man også bare tage det oplagte valg.

4 personer på en scene modtager pris.

”I var oplagte til at vinde prisen i denne kategori – ja, næsten for oplagte”.

Pia Avnsted, områdedirektør i Sparekassen Kronjylland

Vi hjælper virksomheder med at gøre ESG til konkret hverdag

”For os I Special Minds IT er SMV’ernes Inspirationspris en understregning af, at social ansvarlighed og levering af IT-løsninger går hånd i hånd. Det arbejde fortsætter vi med, og vi vil gøre en stor indsats for at hjælpe virksomheder med at lykkes med den sociale dimension i ESG-arbejdet.

’S’et’ i ESG skal være konkret hverdag. Det får vi til at ske gennem direkte samarbejder, når vi leverer IT-løsninger, men også når vi hjælper virksomheder med, hvordan de skaber rummelige arbejdspladser.”

Lisette Vilslev, salgs- og marketingchef, Special Minds IT.

Lisette Vilslev

Tag fat i os

Er du nysgerrig på, hvordan I som virksomhed kan hente inspiration – og måske påbegynde et samarbejde, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Lisette Vilslev
Salgs- og marketingchef

Email: lisv@specialminds.dk
Tel: 61 70 30 65

Flere nyheder og presseomtaler  ›