”De er hurtige og dygtige”
Asbjørn Fangel Hansen, CEO, Diversa Docs har i 10 år arbejdet specialiseret med PDF-tilgængelighed. Med EU-lovkravet om tilgængelighed fra nu, stiger efterspørgslen på ekspertise, og derfor er samarbejdet med Special Minds IT ideelt
Mange offentlige institutioner og private virksomheder river sig i disse år i håret, når nogen nævner ”PDF-tilgængelighed”. Siden 23. september i år har det nemlig været et EU-lovkrav, at alle offentlige virksomheder har styr på tilgængeligheden, og om to år lyder det samme krav til private virksomheder.
”Hvad er problemet?” ”Og hvordan løser vi det?”
De to spørgsmål møder Asbjørn Fangel-Hansen, CEO, Diversa Docs i København på daglig basis. I 10 år har han arbejdet med PDF-tilgængelighed, bl.a. i It- og Telestyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen og som rådgiver for offentlige myndigheder.
– Vi er få specialister inden for det her område, og med kravet om pdf- og webtilgængelighed er efterspørgslen så stor, at jeg ikke selv har kunnet følge med, siger Asbjørn Fangel-Hansen.
De rette specialister
Løsningen lå lige for – eller mere præcist vest for Storebælt – i form af et samarbejde med Special Minds IT i Aarhus og Aalborg.
– Det er et omfattende arbejde at gøre PDF-dokumenter tilgængelige og samtidig er det meget rutinepræget. Samarbejdet med Special Minds IT, hvor deres konsulenter forestår arbejdet med de enkelte pdf’er, mens jeg er på det rådgivende niveau, er ideel, siger Asbjørn Fangel-Hansen, som også indgår som samarbejdspartner for Special Minds IT og Inklusio i det udbud, som de har vundet hos Digitaliseringsstyrelsen med at sikre webtilgængelighed.
IT-konsulenter med autismeprofil besidder nemlig de helt rette kompetencer til den type opgaver, understreger Asbjørn Fangel-Hansen.
– Opgaven stiller store krav, fordi der ofte er rigtig mange filer. Den er samtidig meget rutinepræget, og her er der mange, som taber pusten, siger Diversa Docs-direktøren og fortsætter:
– IT-konsulenterne hos Special Minds IT kører bare på. De er super effektive, dygtige og kan lide genkendeligheden.
Asbjørn Fangel-Hansen ser langsigtede perspektiver i samarbejdet:
– Her og nu har vi travlt med at løse opgaverne for de offentlige virksomheder, men vi mærker også en stigende efterspørgsel fra private virksomheder og intet tyder på at opgaven bliver mindre de kommende år, siger Asbjørn Fangel-Hansen.
Problemerne med PDF’er skyldes ofte, at dokumentet:
- er scannet ind fra papir, hvilket gør, at skærmlæsere eller andre hjælpemiddelteknologier ikke kan understøtte læsningen af billeder og tekst
- ikke kan ombrydes på mobiltelefonen
- ikke rummer søgefunktion
- indeholder tekst uden semantisk opmærkning, hvilket har som konsekvens, at fx overskrifter, lister og tabeller ikke er markeret.
Sådan får du tilgængelige PDF-filer
Indledningsvis skal du have et overblik over hvilke pdf-filer, som skal gøres tilgængelige, og hvilke du kan lade være med at røre ved.
For PDF’er er der 3 såkaldte visningsmodeller. Skal en PDF være webtilgængelig kræver det kodevisning:
- Dokumentvisning
- Reflow
- Kodevisning
Dokumentvisning
Denne visning, som seende mennesker normalt bruger, er tilsvarende den, som bruges til at læse en fysisk publikation. Her betragter brugeren hver side i en PDF som et stykke papir, og al information og logik drages ud af siden, ud fra det man ser på siden.
Reflow
Hvis PDF-filen er optimeret til Reflow-visning kan alle indholdselementer (overskrifter, tekst, lister, tabeller osv.) vises visuelt et ad gangen i en struktureret rækkefølge. Ved visning efter denne model, behøver brugeren ikke at scrolle til siderne på en mobilvisning, ligesom en svagsynet kan forstørre de enkelte ellementer efter behov i en struktureret rækkefølge.
Kodevisning
Denne visningsmodel er den vigtige i forhold til tilgængelighed. Her tilføjes alle indholdselementer et stykke kode, som kompenserende software bruger til at formidle hvilke indholdselementer, som findes i dokumentet og hvilke roller og relationer disse har internt. For eksempel kan en blind nu få oplæst og navigere i dokumentet.