Vi vinder millionudbud hos digitaliseringsstyrelsen
Sammen med tekniske specialister fra IT-virksomheden Useit Consulting har Special Minds IT vundet et stort udbud. Vores IT-konsulenter skal de kommende fire år teste, om websteder og apps er tilgængelige
Alt for mange offentlige hjemmesider har fejl og mangler, der gør, at de er vanskelige at læse eller orientere sig på. Op mod 15-20 procent af befolkningen i Danmark oplever således vanskeligheder, når de besøger offentlige hjemmesider, viser undersøgelser.
Sammen med IT-virksomheden Useit Consulting har vi vundet et stort udbud hos Digitaliseringsstyrelsen, og vi er dermed udpeget til at tjekke, hvilke websteder og apps, der ikke lever op til gældende krav.
Opgaven er klar: Over de næste fire år skal vi teste, om offentlige websteder overholder EU-kravene til webtilgængelighed. Det gælder alt lige fra at tjekke om overskriftstrukturen er uklar, om links er nemme at se, om læserækkefølgen er korrekt, og om kontrastkravene for grafik er overholdt.
– Vores IT-konsulenter har i kraft af deres autismeprofil en unik evne til at foretage manuelle evalueringer af hjemmesiders tilgængelighed. De kan overskue store mængder data, og de arbejder med en ekstrem høj kvalitetssikkerhed. Samtidig kender de i praksis de problemer, det giver, når hjemmesider eller apps ikke fungerer for alle, siger en glad Lisette Vilslev, CCO, Special Minds IT.
Den 2. sejr
Opgaven er velkendt for IT-konsulenterne. De var også med i det konsortium, som i 2020 vandt udbuddet. Derfor har IT-konsulenterne over de sidste fire år gennemtestet adskillige offentlige hjemmesider.
– Jeg oplever, at flere og flere – både offentlige og private virksomheder – får øje på de kompetencer, som er hos mennesker, der ellers har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. At vi genvinder udbuddet hos Digitaliseringsstyrelsen er et udtryk for, at man har øje for den kvalitet, som vores medarbejdergruppe besidder, siger Lisette Vilslev.
Stien Erik Skotkjerra og Lisette Vilslev.
”
Vores IT-konsulenter har i kraft af deres autismeprofil en unik evne til at foretage manuelle evalueringer af hjemmesiders tilgængelighed. De kan overskue store mængder data, og de arbejder med en ekstrem høj kvalitetssikkerhed. Samtidig kender de i praksis de problemer, det giver, når hjemmesider eller apps ikke fungerer for alle.
Lisette Vilslev, CCO, DEIB Specialist
Special Minds IT
Web teamet bag Special Minds IT og Useit Consulting
”
Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i 2018, men resultaterne fra Digitaliseringsstyrelsens monitoreringer viser, at der stadig er lang vej igen, inden de offentlige myndigheders websteder og apps lever op til tilgængelighedskravene, siger Stein Erik Skotkjerra, seniorkonsulent i webtilgængelighed, Useit Consulting.
Stein Erik Skotkjerra
Seniorkonsulent i webtilgængelighed, Useit Consulting
Mangel på viden
Special Minds IT har vundet udbuddet sammen med Stein Erik Skotkjerra fra den nordiske IT-virksomhed Useit Consulting. Stein Erik Skotkjerra og hans team var også en del af det tidligere konsortium. Han ser en fortsat stor opgave med at gøre hjemmesider tilgængelige for alle:
– Webtilgængelighedsloven trådte i kraft i 2018, men resultaterne fra Digitaliseringsstyrelsens monitoreringer viser, at der stadig er lang vej igen, inden de offentlige myndigheders websteder og apps lever op til tilgængelighedskravene, siger Stein Erik Skotkjerra, seniorkonsulent i webtilgængelighed, Useit Consulting.
Han gør samtidig opmærksom på, at der fra juni 2025 også kommer til at gælde krav om webtilgængelighed til private virksomheder.
– Opgaven er massiv, og der mangler i Danmark IT-ekspertise inden for webtilgængelighed. Alt for få IT-folk er uddannet i webtilgængelighed, og webbureauer, der laver hjemmesiderne, besidder typisk ikke den viden, der kræves, siger Stein Erik Skotkjerra.