De er vores ansigter ude i marken

På få måneder har vi opbygget et nyt konsulent- og projektteam, som er din indgang til Special Minds IT

Den positive energi og de dygtige IT-folk

– Jeg havde hørt om Special Minds IT, inden jeg blev ansat. Jeg vidste, at det var en virksomhed med en meget positiv energi og dygtige IT-konsulenter.

Sådan siger Klaus Dyhre, konsulent hos Special Minds IT, der for få måneder siden skiftede salgsjobbet fra IT-koncernen EG med 1.400 ansatte ud med jobbet som salgskonsulent og kundeansvarlig hos Special Minds IT.

– Det her giver rigtig god mening for mig, siger Klaus Dyhre og fortsætter:

– Vores kunder får en vare, som de ikke kan få andre steder. Vi kan eksempelvis løse testopgaver, som andre IT-konsulenter ikke står i kø for, fordi vores konsulenter med autismeprofil er ekstremt dygtige til at holde koncentrationen på det gentagne.

Klaus Dyhre bemærker den særlige stemning, når han i løbet af dagen bevæger sig op og ned ad gangene hos Special Minds IT.

– Der er ikke en lyd. Alle er meget dedikerede mennesker, som arbejder dybt koncentreret.

Klaus Dyhre

Vores kunder får en vare, som de ikke kan få andre steder. Vi kan eksempelvis løse testopgaver, som andre IT-konsulenter ikke står i kø for, fordi vores konsulenter med autismeprofil er ekstremt dygtige til at holde koncentrationen på det gentagne.

Klaus Dyhre
Konsulent hos Special Minds IT

Hun trængte til nye bundlinjer

– Mit arbejdsliv skulle være meningsfuldt – også på det menneskelige plan.

Pernille Vejby Lauritsen kommer fra en stilling som test manager hos internationale Capgemini med hovedsæde i Frankrig.

– Jeg var glad for mit job, men jeg blev tiltrukket af Special Minds IT, hvor jeg havde mulighed for et arbejdsliv, som også giver mening på et menneskeligt plan, siger Pernille Vejby Lauritsen, projektleder, Special Minds IT. 

– Min force er min stærke IT-baggrund, men her får jeg også personaleledelse. Jeg glæder mig til at skulle arbejde med at hjælpe vores IT-konsulenter til at forløse deres potentiale.

Den nye projektleder finder stor mening i at være kommet til en virksomhed, der så målrettet ansætter IT-konsulenter med autismeprofil.

– Jeg er drevet af en lyst til at udvide opfattelsen af det normale – at autisme fx er en ressource og ikke en hindring i forhold til arbejdsmarkedet.

Pernille Vejby Lauritsen

Min force er min stærke IT-baggrund, men her får jeg også personaleledelse. Jeg glæder mig til at skulle arbejde med at hjælpe vores IT-konsulenter til at forløse deres potentiale.

Pernille Vejby Lauritsen
Projektleder hos Special Minds IT

Når erfaringen taler!

– For mig er lykken at få vores IT-konsulenters kompetencer til bedst muligt at matche den enkelte kundes ønsker.

Mette Ankersen er ny projektleder i Special Minds IT, men hun er på ingen måde et nyt ansigt i Special Minds-regi, hvor hun for seks år siden blev ansat som kompetenceudvikler. Over årene har hun været med til at starte en arbejdsmarkedslinje, ligesom hun i Kolding stod for opstart af afdelingen med cirkulært IT.

Hos Special Minds IT er Mette Ankersen som projektleder hele tiden i krydsfeltet mellem kunderne og personaleledelsen.

– Jeg er vild med at skabe de rammer, som skal til, for at vores IT-konsulenter har de rette arbejdsbetingelser. Når det er medarbejdere med autismeprofil, er det ekstra vigtigt med strukturer, fysisk placering i rummet, hindring af forstyrrelser osv. Sådanne hensyn skal enhver arbejdsplads være lydhør overfor, men hos os er det ekstra vigtigt, siger hun og fremhæver det synlige bevis:

– Når de er fokuserede på en opgave, så er de det 100 procent. Det giver glade medarbejdere og glade kunder.

Mette Trans Ankersen

For mig er lykken at få vores IT-konsulenters kompetencer til bedst muligt at matche den enkelte kundes ønsker.

Mette Ankersen
Projektleder hos Special Minds IT

Flere nyheder og presseomtaler  ›